Sætter standarden for resten af verden
Det norske indkøbssystem Millum anvendes som pilotprojekt og rettesnor i et stort, internationalt projekt, som integrerer et indkøbssystem med ERP-systemet SAP. For Millum er det en unik mulighed for at vise deres teknologi frem internationalt.
Radisson i Skandinavien har i mange år anvendt Millum som indkøbssystem, hhv. 20 år i Norge, 5 i Sverige og 4 i Danmark. For 2,5 år siden tog hotelkæden initiativ til at gennemføre et pilotprojekt sammen med Millum.
Da Radisson globalt besluttede, at deres hoteller i hele verden skulle indføre det kinesiske GPP som indkøbssystem, ønskede Skandinavien at fortsætte med at benytte Millum, og det gik ledelsen i Radisson med til. Dels fordi Millum udgør en stor del af infrastrukturen i organisationen, dels fordi kædens skandinaviske hoteller gav udtryk for, at systemet giver dem tryghed og kontrol i hverdagen. Det var i sig selv en stor sejr for det norske IT-selskab.
Millum har altid sagt, at de kan håndtere og integreres med alle processer, der anvendes i en organisation, som POS-, lager- og ERP-systemer. Det får de nu lejlighed til at bevise i pilotprojektet, hvor Millum skal integreres med ERP-systemet SAP på et af Nordens største Radisson-hoteller, Radisson Blu Waterfront hotel i Stockholm.
Når pilotprojektet er gennemført, vil integrationen af Millum og ERP-systemet blive udrullet på alle kædens hoteller i Skandinavien. Det er en stor fordel for indkøberne i Radisson, som samlet bestiller for mere end 400 millioner kroner gennem indkøbssystemet hvert år.
Indtil videre er integrationen i projektet forløbet gnidningsfrit, hvilket alle parter har bemærket. Denne teknologi vil formentlig blive rettesnor for, hvordan GPP, Radissons indkøbssystem uden for Skandinavien, skal gennemføre samme integration. Millum er tilfreds med projektet, men ville selvfølgelig ønske, at de også i resten af verden kunne fungere som hotelkædens indkøbssystem. Det er dog et stort skridt i den rigtige retning imod målet om at bliver Nordens største indkøbssystem for hoteller, restauranter og kantiner.